Om beboerne


Mange beboere har boet her fra det blev færdigbygget i 2005.

Beboerne repræsenterer et bredt udsnit af den danske befolkning. Også mht uddannelse, erhverv og interesser, som kommer fællesskabet til gode på mange måder.

Forudsætningen for, at man kommer til at trives her, er i høj grad at man har lyst til at indgå i fællesskabet på forskellige måder.

Så hvis man overvejer at købe et hus i Holbæk Seniorlandsby, skal man være opmærksom på, at man udover at købe en moderne og rummelig seniorbolig, også køber sig ind i et velfungerende fællesskab, som er til glæde og gavn for alle beboere i Landsbyen.

Vi er afhængige af, at man er indstillet på og har lyst til, at indgå i forskellige frivillige opgaver så længe, det er fysisk muligt.

Der er bl.a. frivillige opgaver med at vedligeholde vores fælles bygninger, hjælpe til ved fællesspisning, beskære de fælles frugttræer, administrere udlejning af gæstehuse og fællessal, stå for filmklub, arrangere fælles ture m.m.

Dog kan man jo altid gå ind og lukke sin dør og være helt privat. Det respekteres som en naturlig del af mangfoldigheden i Seniorlandsbyen.

Før et køb er det altid en god ide at komme på et besøg og få en rundvisning i Seniorlandsbyen.

 

Besøg kan aftales med formanden:

Lisbeth Lemmich - Mail: lisbeth.lemmich@gmail.com -  Mobil: 3058 9281.

Arbejdsdag

De årlige VM/EM-kampe vises på storskærm i Fælleshuset