Aktiviteter


Aktiviteter i underetagen:

Keramikværksted:
Der arbejdes fortrinsvis med stentøj. Der er en keramikovn, der kan brænde op til 1200 grader.

Billiard:
Mange af landsbyens beboere, benytter det dejlige ¾ match bord en eller flere gange om ugen til såvel hygge som konkurrence.

Systue:
I det store sylokale, arbejdes der med alle former for håndarbejde. Lokalet bruges også som alternativt mødelokale.

Maleatelier:
I et andet stort lokale, er der plads til en del staffelier og mulighed for at koncentrere sig om sit eget maleri. Mange fine malerier er blevet til her. Der er Maledage 4 gange om året

Der holdes en årlig udstilling i lokalet.

Bibliotek:
I billardrummet er der også indrettet et pænt stort bibliotek. Samlingen sker gennem donationer og man låner selv. Der er en ansvarlig beboer, der sikrer orden i bøgerne.

Bestyrelseskontor:
I kælderen er der et lille kontor til mindre møder og til bestyrelsens administrative arbejde.

Elevator:
Fra stueetagen og til kælderen er der en elevator, så handicappede kan deltage i både kælder- og stueetage aktiviteter. Elevatoren bruges også til at fragte ekstra stole/borde op og ned fra lagerrum.

Aktiviteter i fællessalen:

Konemøder:
Mange af landsbyens kvinder, mødes en fast eftermiddag om ugen i fællessalen over en medbragt kop kaffe og en snak om emner, der har almen interesse.

Mandemøder:
Også mændene har deres egne møder hver 14 dag. De mødes som regel i Mødestedet.

Sang:
Der arrangeres eftermiddage med sang til klaverakkompagnement. Der er sang én gang om måneden.

Bridge: 
Der er et pænt deltagerantal til bridge, som spilles det meste af året en gang om ugen i dagtimerne.

Fester og andet:
Beboerne kan afholde private fester i de lyse velindrettede lokaler mod en rimelig lav betaling.

Fællesspisning:
En gruppe energiske beboere arrangerer fællesspisning 2 gange om måneden, det meste af året.

”Slyngelstue”:
En gang om måneden er der såkaldt "Slyngelstue". Den er også planlagt som fællesspisning, blot efter et lidt andet koncept.

Udendørs grillaftener holdes i sommerhalvåret

Kurser:
Seniorlandsbyen har en hjertestarter og der stræbes efter, at der skal holdes jævnlige kurser i brugen af denne og i førstehjælp.

Gymnastik/Yoga:
En ugentlig formiddag er der Yoga

Billede fra et konemøde, hvor der holdes fødselsdag.

Udendørs aktiviteter:

Stavgang:
Såvel med som uden stave, mødes mange en gang om ugen til en 1 1/2 times gang i fornuftigt tempo.

Cykel/madpakketure:
I sommerhalvåret arrangeres cykelture eller bilture med madpakker

Petanque:
På to dejlige og skønt beliggende baner, er der adgang til at spille petanque både privat og i konkurrencer henover sommeren.

Værkstedet:
I et lille velindrettet værksted er der en del maskiner, som man kan låne og selv udføre mange reparationer m.m. Der står også en trailer i garagen, som alle beboerne må låne.

 

 

 

 

 

Beboermøde i Fællessalen.